Udrejse
Botel Albatros
Indkøb
Rundt i Prag
Hjemrejse
|
En lille storby ferie i Prag Fra 24. juli 2011 til 28. juli 2011
Kør selv til Prag.
Skal du til Prag kan man af princip vælge mellem Bus, Fly eller egen bil. Bus er biligst, fly koster mere og kører du i egen bil koster det kasse, undtagen hvis du kører firma bil, eller sætter værditabet til 0,-kr. I dette tilfælde sætter vi værditabet på en 30 år gammel Porsche 944 til 0,- kr.
Sådan kom ideen:
I juni aftaler vi at holde en Quick Storbyferie, og Prag kommer på tale. Midt i juli bestiller vi hotelværelse på Botel Albatros lidt for dyr da vi bookker igennem et bookingfirma, men booker du direkte fra Botel Albatroses hjemmeside som er på dansk, er prisen kun 270,- kr. (36 Euro) pr. nat. (Anno 2011)
Da vor campingvogn står på Kruså Camping, tøffer vi derned i løbet af lørdagen. Vi spiser og hygger os på campingpladsens caffeteria, hvor der er levende musik intil kl 22:30. Vi går dog i seng omkring kl. 20:30.
Kl. 01:30 står vi op, klarer et hurtigt toilette, og tøffer af sted mod Tjekkiet.
Nu tænker du måske, de er skøre de mennesker, de kører sQ kl. 02:00 om morgenen...
Alt har naturligvis en forklaring - Det er i sommerferien, der er ingen kø ved Elbtunnelen og fra Hannover til Magdeburg er der 3 spor, Så der er af princip ingen gener i trafikken, hvis man ser bort fra vejarbejder.
Første stop er ved den gamle paskontrol til det oprindelige DDR. Her tanker vi og spiser morgenmad, hvorefter tøffer videre mod Prag.
Andet stop er ved Dresner Tor og næste igen ved grænsen til Tjekkiet, hvor der skal købes en Vinette til de tjekiske motorvej. 10,50 Euro for en uge koster en sådan i 2011 priser. I Tjekkiet laver vi yderligere en stop for ikke at kommme for tidlig til Botel Albatros hvor i vi er kl. 12:15.
Botel Albatros
Vi har opdaget at der er 3 boteller i Prag: Albatros , Racak og Florentina.
Prisen for et dobbeltværelse er 36 Euro (270,- Dkr.) pr. overnatning med morgenmad, og bilen koster 4 Euro (30,- Dkr.) pr. dag på Albatros, som tilsyneladende virker som det bedste af botellerne at bo på.
Botellet har hvad man kan forvente af et moderne botel, med enkelte udtagelser:
WC/Bad er meget lille.. Badet er ca. 80 x 80 cm. og er det nok til, dig så er det OK.
Soveplads og garderobe er - OK.
Rengøring m.v. - OK
Indkøb.
Møntenheden i Tjekkiet hedder KORUNA CESKA, og forkortes til Kc. og kursen er p.t. 1 dansk krone for 3 Kc-
Er du i Prag i juli hvor der er udsalg, så kan du købe europæiske varer til under halv pris.
Alternativet er at købe på et af de vietnamesiske markeder. Her er de mest kendte:
"Det gule marked" (Prazska Trznice) med agresive sælgere.
"Det sorte marked" (TTTM SAPA) med mange grosister.
Vi danskere incl. jeg selv er nogle "bunderøve" vi køber og prutter på det gule marked og tror at vi har fået en god pris.
Alpha og omega er, at der ingen handel er, hvis sælgeren ikke tjener på det; men kommer du til at underbyde dig selv, så kan sælgeren huske det :-)
Ih altså, det her er svært; men sæt en max. pris for varen, og kan du ikke holde prisen, så gå videre til næste bod med samme vare.
Skal du købe stort ind, købe cigaretter i kartonner, eller have en hyggelig markeds eftermiddag så sus lige ud på SAPA marked.
Ture i Prag med guide.
Der er tilsyneladende 2 firmaer i Prag der tilbyder ture med dansktalende guider, nemlig Pavel Helge og Prag Eksperten.
Guiderne er typisk tjekkiske med et stort ordforråd på dansk, og taler et godt dansk. En sjælden gang imellem sker det dog, at der kommer et tysk eller engelsk ord med. En af guiderne spurgte os om, hvad hedder en murstens fabrik - et teglværk er svaret; men tænk lige over hvor tit man selv bruger dette ord, hvis man ikke lige er i branchen.
Vi anbefaler at alle tager en by rundtur med guide..
Hjemrejsen.
Vi står op således at vi kan spise vores morgenmad kl. 07:00. Efter en times tid er vi booket ud, og kører mod Danmark.
Vi tanker bilen nær den Tyske grænse, og igen syd for Hamborg; men alpha og omega er at bilen har fået hjemvé, og ca. kl. 15:40 er vi tilbage på Kruså campingplads.
|
|