Intro    Uriarte    Teplice 2004  Teplice 2002  Prag 2011 

Residence Valbella
Rids af lejlighederne
Vin og mad Turen
Lyntur til Venedig
Lignano lagune sejlads


Ferien den 18. - 27. juli 2003

Fredag morgen kl. 02:00 starter vi hjemmefra, og kl. 05:05 er vi lidt syd for Hannover. Her tankes vi og bilen hvilket tager små 30 minutter.

Kl. 08:30 og ca. 60 km. før Nürnberg holder vi næste stop. Dette giver en gennemsnitsfart på 145 km/t hvis ellers min kilometertæller viser rigtigt.

Efter en lang og velfortjent pause, hvor vi spiser en morgenkomplet, kører vi nu videre til Berchtesgaden. Inden indlogering besøger vi Königsee.

Hotel Grünberger
Hotel Grünberger
Tauern tunnelen
21 km. kø, Tauern tunnelen
Agenzia Turistica SOLE
Travel Agency Sole/intras

Vi overnatter på Hotel Grünberger, og havde egentligt besluttet at besøge Saltværket lørdag formiddagen, men ombestemte os. Dette skulle vise sig at være heldigt, idet vi kommer til at holde 3,5 time i kø ved Tauern tunnelen.

Vi ankommer dog 17:45 til Agenzia Sole i Bibione, hvor vi får vor nøgler. Herefter viser ung pige på EU-knallert os vej til Valbella, og viser os derefter tilrette i lejligheden.
Læs mere lejlighedskomplexet her: Residence Valbella

Vi får nu pakket ud og vil gå i Supermarkedet for at købe et par 1,5 l. colaer, men til vor forskrækkelse er butikken lukket. Heldigvis er der en venlig herre der på engelsk med kraftig dansk accent fortæller os, at der er et MAXI supermarked få 100 m. væk. Vi takker ham (på dansk) for oplysningen, og får købt vore colaer.

På vej tilbage opdager, vi at der i opgangen, er er opslag fra DANSKFRIFERIE: "Vekomstmøde søndag kl. 10:00". Ups - det må kan da bruges til noget!

Via Torre
Adgangsvejen - Via Torre
Supermarked lukket
Et lukket supermarked
Dansk FRI Ferie
DANSKFRIFERIE´s kontor

Vi tager nu til velkomstmøde hos Fri Ferie, hvor Susanne og Karin byder os velkommen.
Ud over guidernes små oplysninger med hints til det daglige, så fanger vinturen min interesse. Læs mere her: Vin og mad Turen

De næste dage går med at slikke sol, lære området at kende, og finde informationerne til disse sider.

Første egetlige egenudflugt var til Venedig torsdag, og så regner det minsanten. Vi kommer lidt senere afsted end forventet, og så er det turens koldeste dag: 24 grader i skyggen. Læs mere her: Lyntur til Venedig

Fredag eftermiddag tager vi på lagune tur fra Lignano Sabbiadore. Vi sejler med Saturno til en fisker by, og besøger en muslinge ø. Læs mere her: Lignano lagune sejlads

Kl. 07:00 lørdag morgen starter turen hjemad. Vi kører via Verona og Brenner passet til frakørslen Hall Mitte umiddelbart efter Innsbruck. Her besøger vi Holger Thomsen som for 32. år i træk ligger på campingpladsen i Hall. Holger arrangerer grillspisning for os, og vi overnatter på Hotel Heiligenkreuz.

Markuskirken
Markuskirken i Venedig
Motorbåden Saturno
Motorbåden Saturno
Holger Thomsen griller
Holger som grill kok

Efter morgenmad kører vi mod Tyskland over Fernpaß, og først da A7 fletter sammen med E45, oplever vi noget kø dannende.
Ved 18:30 tiden er vi ud for Schleswig, og trafikken er nu aftaget så meget, at det med jævne mellemrum er muligt at køre med speederen i bund, og tro mig 5800 omd. pr. minut svarer faktisk til kilometer tællerens 220 km/t.
De sidste 100 km. fra grænsen og hjem køres med moderat dansk hastighed, således at både bil og jeg kan blive moraliseret igen..